Bogside

50/50 i bogformat



50/50 er en fotobog om ligestilling på den danske musikscene.


Et tilbagevendende argument fra musikbranchen har gennem årene været, at de ikke signer, booker eller spiller kvindelige artister i lige så høj grad som mændene, fordi de “ikke er der”. 50/50 er et ­visuelt modargument, der helt konkret og meget simpelt viser, at der er masser af artister, der ikke er mænd. De er lige her.


I denne bog kan du således møde 51 artister, der spiller alt fra energisk poprock over selvsikker hiphop til mørk death doom. En er 20 år, en anden er 72. Nogle i starten af deres karriere, andre på toppen. Og så er ingen af dem mænd.


Ud over fotografier indeholder bogen også sangtekster fra udvalgte artister og interviews med fem aktører fra branchen. De kommer hver især med deres bud på, hvad status er på ligestillingen, og hvad der skal til, før vi opnår større repræsentation og en mere lige kønsbalance.


50/50 er skabt af Christina Jensen og Merle Mejlby. Bogen udkommer 8. marts på Byens Forlag.


KØB BOGEN HER 

50/50 er udgivet på Byens Forlag. 

Art Director: Frederik Øst